skip to Main Content

Formand ville ikke aflyse en gang til.

Gymnastik- og Idrætsforeningen Vidars atletikafdeling har i al anonymitet afviklet Sønderborg Mini Maraton på Kær Halvø, og det må siges at foreningen virkelig har været forfulgt af sort uheld med dette arrangement, som blev lanceret som en slags kompensation for at Sønderborg Stadion ikke står til atletikudøvernes rådighed på grund af nye faciliteter. Tja, jeg har ganske bevist ikke underrette pressen om, at vi afvikler stævnet. Man kunne jo se, hvordan vejret udartede sig, og jeg ville faktisk ikke risikere, at Mimi-Maraton blev foromtalt, og vi for anden gang skulle aflyse det.

Og rigtigt nok vinteren kom over os igen. Det betød, at vi fik afbud fra samtlige udenbys deltager. Men det skulle gennemføres også, hvis der udelukkende var Vidar-deltager, fortæller atletik-formand Mogens Gabel til Jyske.

( Tirsdag den  20 marts 1979)

Og Sønderborg Mimi-maraton blev rent faktisk et Vidar-klubmesterskab, men klubben har nu erfaring, når man skal til at arrangere Mini-maraton til næste år.

Det drejede sig om at se, om det kunne lade sig gøre at gennemføre løbet. Og det kunne det så afgjort, selv om det for deltagere – der var flest motionister og en hel del begyndere fra sidste år – skete under svære strabadser, siger Mogens Gabel.

De 22 Vidar-folk gennemløb distancerne på Kær Halvø i følgende tider:

Halv maraton ( ca. 21 km) 1. Arne Simonsen 1,37,03 timer   2. Kai Gori 1.38.18 timer    3. Grom Rasmussen 1,45,12 timer    4. Jan Kumpel 1,50,02   5. Finn Nielsen 1,53,35 timer

Kvart maraton (10,5 km )  1. Peter Duus 47,25 min  2. Ole Clausen 48,30    3. Mogens Gabel 49,02    4. Steen Jørgensen 50,04     5. Egon Rasmussen 52,30    6. Per Sørensen  52,41    7. Michael S. Jensen 54,27   8. Kai Nielsen 56,01  9. Chr. Jensen 56,03  10. Ole Nielsen 1,01,14   11. Svend Rasmussen 1,04,57

Kvart maraton, damer.

  1. Åse Møller-Hansen 56,02  2. Karin Brich Andresen 57,48  3. Angela Dall 59,03   4. Rita Gori  1,00,14   5. Hele Nielsen  1,01,32  6. Anne D. Rasmussen  1,19,49                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                Klippet ud af Jyske Sønderborg tirsdag den 20 marts 1979 af min mor, hun har klippet hovedparten af avisudklippene, desværre ikke alle med dato på.